login
Søg
Hvorfor
Hvordan
Hvad
Forebyggelses og Rådgivningscentre
Du er her:
ForsidepilSamarbejdsrelationer
Normal Større Størst

Samarbejdsrelationer

Det er vigtigt for forebyggelsescentrene, at de har kontakt med samarbejdspartnere udenfor centrene. Det kan være praktiserende læger, sygehusvæsenet, frivillige organisationer og det private erhvervsliv. Inddragelsen af disse samarbejdspartnere er ofte en forudsætning for at forebyggelsesarbejdet kan ske helt tæt på borgerne.

Erfaringerne fra forebyggelsescentrene viser, at det er generelt set en god strategi at inddrage samarbejdspartnere allerede i forbindelse med udformningen af projektansøgningen eller alternativt ved konkretiseringen af projektaktiviteterne. En tidlig inddragelse sikrer, at samarbejdspartnernes ekspertise bliver bragt i spil ved udformningen af projektet, og det skaber samtidigt et godt udgangspunkt for det videre samarbejde, som centret kan være dybt afhængigt af.

I forbindelse med opstarten af forebyggelsescentret har der naturligvis været meget fokus på opbygningen af samarbejdsrelationer med både de relevante dele af kommunen samt eksterne aktører. Når man skal til at gennemføre forebyggelsescentrets indsats, handler det nu om at sikre, at disse samarbejdsrelationer vedligeholdes og nyttiggøres i forhold til at fremme centrets målsætninger. Man skal med andre ord stræbe efter, at forebyggelsescentrets samarbejdspartnere opnår et medejerskab for centret.

Læs mere om samarbejdsrelationer og partnerskaber i pjecerne til venstre.